Den, der påberåber sig loven om tilgivelse i fuld tillid, kan opløse alle fortidens skabelser gennem den fortærende flamme og sætte sig selv fri! Vær opmærksom på, at denne flamme er GUDS SKABENDE TILSTEDEVÆRELSE!
GUDS FRIHED ER PÅ SPIL HER!
Hvis du føler, at du bør gøre en bestemt opløftende gerning, så sæt i gang og udfør den med al ihærdighed, selv om himlen skulle styrte sammen på grund af den. Om frugterne af denne gerning allerede viser sig eller ej, bør ikke bekymre din bevidsthed det mindste.
Selv om disciple kun har forstået en sag med sindet, bør de ikke tillade det at se bagud på de gamle fejltagelser, for det hindrer succes. Det er utroligt, at folk ikke overvinder denne fjende i deres bevidsthed.
Ingen elev kan nogensinde opnå sejr, før han resolut vender sig væk fra fortidens fejl!
Hele lærerens arbejde er at få den elev til at forstå acceptprocessen. Hvis sindet accepterer det, som individet er enig i gennem sin opmærksomhed, så bliver begge ét. Hvis sindet accepterer en ting eller en tilstand, kalder det Selvet til live i sin verden. Hvis man lader sin opmærksomhed hvile på noget, accepterer man det og tager det til sig, fordi man gennem opmærksomheden lader sindet blive ét med tingen.
Hvis man ser en slange, der er klar til at angribe, vil man så skynde sig hen til den og lade sig bide af den? Bestemt ikke. Men det er præcis, hvad en elev gør, når han lader sin opmærksomhed vende sig mod gamle ting og bekymringer! Sådanne vaner er ikke andet end impulser fra fortiden, belastet med særlige egenskaber.
I livet er der kun to aktivitetsområder: den indre verden og den ydre verden! Hvis du ikke lader de indre kræfter lede dig i overensstemmelse med deres plan om perfektion, så bliver de ydre kræfter nødt til at styre dig!
Hvis et konstruktivt billede bliver sendt til dit sind, er det en realitet! Hvis du genopliver det igen gennem indre fantasi og holder fast i det, bringer du denne virkelighed til eksistens!
Man kan blive så bevidst om sit eget GUDSNÆRVÆR, at man er i stand til at se det til enhver tid og føle dets udstråling, når det sendes til os!
Det ydre sind sætter al sin lid til den ydre verden i uvæsentlige og uønskede ting. Det er nu op til eleven at tvinge sit sind til at give den samme tillid, som det giver til sansernes ufuldkommenhed, også og især til GUDS FULDKOMMENHED!
Den studerende bør altid bygge videre på sig selv og tænke:
“Hvad kan jeg gøre for at følge disse gode råd og styrke denne indre skabelse?”
