✨👆✨
Traditionelt har langt hår altid været et symbol på maskulinitet. Alle historiens store krigere havde langt hår, fra grækerne (som skrev odes til deres heltes hår) til nordboerne, fra de amerikanske indianere (berømte for deres lange, skinnende hår) til japanerne. Og jo længere og smukkere håret var, jo mere mandig blev krigeren anset for at være. Vikinger viste deres fletninger frem, og samuraier bar deres lange hår som et symbol på deres ære (de klippede deres fletning af, når de mistede ære).
Når en kriger blev taget til fange, blev hans manke klippet af for at ydmyge ham og tage hans skønhed fra ham. Denne skik blev genoptaget i det, der i dag er militærtjeneste. Når nye soldater begynder deres træning, er det første, de gør, at klippe deres hår for at underminere deres selvværd, gøre dem underdanige og få dem til at se, hvem der bestemmer.
Romerne var dem, der så at sige “opfandt” kort hår mellem det 1. og 5. århundrede e.Kr. I kampe mente de, at det gav dem defensive fordele, da deres modstandere ikke kunne gribe dem i håret. Det hjalp dem også med at genkende hinanden på slagmarken.
Kort hår på mænd er en relativt ny “opfindelse”, som ikke har noget med æstetik at gøre.
Men i dag ser vi ofte mænd blive ydmyget, nogle gange kaldt “bøsser”, fordi de har langt hår, uden at vide, at kort hår faktisk er “anti-maskulint” og er en undertrykkende social byrde, mens langt hår symboliserer frihed.
✨🤎✨
