Uendelighed – del 2
“Hvis perceptionens døre blev renset, ville alting fremstå for mennesket, som det er uendeligt”. ⁽ᵂⁱˡˡⁱᵃᵐ ᴮˡᵃᵏᵉ⁾
Den absolutte uendelighed er over alting, den eksisterer allerede ubetinget, uafhængigt af vores bevidsthed eller sind. For vores bevidsthed er det eneste, der “kan eksistere”, vores oplevelse og vores bevidsthed selv – stedet for vores mentale manifestation, der er rumløst. Ting bliver til, når vores bevidsthed opfatter dem. Når vi forestiller os uendelighed, kan vi mentalt have en vis mængde foran vores øjne, men denne forestilling er begrænset af vores intellektuelle og visuelle begrænsninger. Aldous Huxley så uendelighed i alle former med mescalin. Uendelighed kan kun “eksistere” ved konstant at skabe den med vores bevidsthed. Men den eksisterer ikke i virkeligheden, men virker som en rumløs effekt gennem vores konstante fantasi.
