Neo: “Ved du ikke allerede, om jeg vil have det?”
Orakel: “Hvilken slags orakel ville jeg være, hvis jeg ikke gjorde!”
Neo: “Men hvis du allerede ved det, hvordan kan jeg så vælge?”
Oraklet: “Fordi du ikke kom her for at få valget.
Du har allerede valgt.
Du kom her for at forstå, hvorfor du valgte, som du gjorde. (Neo tager bolsjen.)
Jeg troede, du ville have indset det nu.”
Neo: “Hvorfor er du her?”
Oraklet: “Af samme grund.
Jeg elsker slik.”
Neo: “Men hvorfor hjælper du os?”
Oraklet: “Vi er her alle sammen for at gøre præcis det, vi gør.
Jeg er interesseret i én ting, Neo.
Fremtiden.
Og tro mig, jeg ved, at den eneste måde at komme dertil på er sammen.”
Neo: “Er der andre programmer som dig?”
Oraklet: “Nej, nej.
Ikke som mig.
Men der.
Kan du se de fugle?
På et tidspunkt blev der skrevet et program til at kontrollere dem.
Der blev skrevet et program til at holde øje med træerne og vinden, solopgang og solnedgang.
Der kører altid programmer her.
De, der kører korrekt og gør deres arbejde ordentligt, er usynlige.
Du ved ikke engang, at de eksisterer.
Men de andre… ja.
Man hører om dem hele tiden.”
Neo: “Jeg har aldrig hørt om dem.”
Oraklet: “Selvfølgelig har du det.
Hver gang du har hørt nogen sige, at de har set et spøgelse eller en engel.
Hver gang du har hørt en historie om vampyrer, varulve eller rumvæsner, forsøger systemet at tilpasse et program, så det gør noget, det ikke er designet til at gøre.”
