Når man løsriver sig fra den kunstige [virkelighed], stirrer man først ind i et uendeligt tomrum, hvor troen både er et redskab og en spændetrøje.
For den er ikke selv, men programmeret.
Hvis du alligevel formår at fortsætte, bringer du tomheden til live ved denne afgrund.
Du står så direkte i kontrasten mellem det virkelige og det uvirkelige.
Og der hvor der intet er, kan du se [ALT].
Der er ingen refleksion der!
Det [[virkelige] vil forblive], og det falske vil falde bort.
Skriv et svar