Alt, hvad du har brug for at vide om forandring, fotonbæltet og tre dages mørke!
Planeten Jorden har langsomt nærmet sig de uhyre kraftfulde områder af himmelske transformationsenergier, der er kendt som “bølge/fotonbæltet”, som Jorden snart vil træde helt ind i.
I mellemtiden er nogle af dens intense transformationsenergier blevet strålet ned til planeten Jorden for at hæve vores vibrationshastigheder til det fjerde dimensionsniveau.
Dette er også den længe forudsagte “tidernes ende”, når planeten Jorden er på linje med Mælkevejens galaktiske centrum.
Edmond Halley opdagede, at mindst tre af stjernerne i den plejadiske stjernegruppe ikke befinder sig på den samme position, som forskellige græske astronomer i oldtiden havde registreret. Forskellen var så stor på Halles tid, at det var umuligt at afgøre, om det var grækerne eller Halle, der tog fejl. Halley mente, at Plejaderne bevægede sig i et foreskrevet bevægelsessystem, der var påvirket af en ekstern kilde.
Frederick Bessel gjorde nogle skarpsindige observationer, og et århundrede senere blev dette begreb bevist korrekt. Han fandt ud af, at alle stjernerne i Plejaderne havde deres egen bueformede bevægelse på omkring 5,5 sekunder pr. århundrede. Paul Otto Hesse studerede også Plejaderne og opdagede, at der i en absolut rektangulær vinkel (90 grader) til Plejaderne var et fotonbælte i form af en torus eller en kæmpe donut med en tæthed på omkring 2.000 solår eller 759,864 milliarder miles.
Hvis resultaterne af Bessel og Hesses observationer af Plejaderne er korrekte, fuldfører Jorden en cyklus på 24.000 til 26.000 år med dette fotonbælte.
Når Jorden kommer ind i dette fotonbælte, skal folk være opmærksomme på, hvad dette betyder for den menneskelige befolkning på Jorden. Mange astrologer, såvel som mange videnskabsmænd og historikere, mener, at begyndelsen af en ny tidsalder er ved at bryde frem.
Fotonbæltet kan opdeles i tre sektioner. For det første vil Jorden komme ind gennem den såkaldte nulzone. Denne procedure tager ca. fem til seks dage, herunder ca. tre dage med totalt mørke. Efter denne handling vil Jorden komme ind i selve bæltets hovedområde, og de levende væsener vil opleve en ny form for intenst dagslys.
Denne rejse tager normalt omkring 2.000 år og slutter, når solsystemet forlader bæltet i den anden ende af bæltet og passerer gennem nulzoneudgangen i samme periode på fem til seks dage.
Fotonbæltet er omgivet af en enorm barriere af nulzonen. Hvis man kunne se på nulzonen, ville man opdage, at den virkelig indeholder et område med en utrolig energikondensering. På dette sted er magnetfelterne så tæt på hinanden, at det er umuligt for alle typer tredimensionelle magnetfelter at passere igennem uden at blive ændret
