Engang spurgte mesteren sine disciple:
- “Hvorfor råber folk ad hinanden, når de skændes?”
- “Fordi de mister deres fred,” sagde én.
- “Men hvorfor råbe, når den anden person er ved siden af dig?” spurgte mesteren, “kan du ikke tale stille med ham? Hvorfor råbe?”.
Disciplene gav deres svar, men ingen af dem tilfredsstillede mesteren.
Til sidst forklarede han:
- “Når folk er utilfredse med hinanden og skændes, bevæger deres hjerter sig væk fra hinanden. For at overvinde denne “afstand” og “høre” hinanden, er de nødt til at råbe. Jo vredere de bliver, jo højere råber de. Hvad sker der, når folk bliver forelskede? De råber ikke, tværtimod taler de stille og roligt. Fordi deres hjerter og sjæle er meget tætte, og afstanden mellem dem er meget lille. Og hvis de forelsker sig endnu mere, hvad sker der så?” fortsatte mesteren.
- “De taler ikke, men hvisker blidt og kommer endnu tættere på deres kærlighed. Til sidst behøver de ikke engang at hviske. De ser bare på hinanden og forstår alt uden ord. Det er, hvad der sker, når to kærlige mennesker er meget tætte fra bunden af deres hjerter.”
Så når I skændes, så lad ikke jeres hjerter glide fra hinanden, og sig ikke ord, der øger afstanden mellem jer yderligere. For der kan komme en dag, hvor afstanden bliver så stor, at I ikke længere kan finde en vej tilbage til hinanden.
