Jeg spekulerer på, om der virkelig er så få af os på dette niveau?
Venter folk her bare på en illusionær død i en lyseblå manipuleret prik?
Som om der ikke er andet end illusioner, som om intet andet går, og som om det aldrig slutter.
Hvem har haft fordele af den uretfærdige opsætning og orden?
Jeg kan ikke foretage en ordentlig vejning her længere, ALLE vægte er bare guldsmedevægte.
Er du ære i krig, fængsel i din smerte?
Menneskeheden, er du slave, flygtning eller kilden?
Hvis du ønsker lykke eller fred, vil de også vende sig mod dig og endda angribe dig.
Så til sidst har du ret, og de ser det, men tror ikke, at de vil fortryde det eller undskylde.
De går kun i retning af at vinde med dig.
De er kun sammen med dig, så længe de får noget ud af det.
Din tid/energi/ og dit liv er ikke vigtigt for dem, det handler kun om dem.
De drømte ikke om en fri og fredelig verden som jer.
De har ikke en eneste gang stået oprejst i den ryggesløse og folkefjendske orden.
Det er derfor, de ikke forstår det, og det er derfor, de ikke ønsker at forstå det.
