Et uddrag af bogen, endnu ikke korrekturlæst….
👇🏼
Der er ingen nåde i astral krig.
Den astrale krig er en luftkamp.
Der er ingen regler og ingen dommer.
Det handler ikke kun om den stærkestes overlevelse, men de svage vil blive ødelagt.
Hvis nogen er svag, bliver han eller hun gjort til en tjener for nogle onde magter.
Faktisk bliver de svage gjort til slaver på samme måde.
De stærke i det astrale hersker ustraffet.
De bekymrer sig ikke om de svages ønsker og behov.
Det ser ud til, at jo mere hensynsløs man er, jo mere stiger man i den astrale rang.
Det er ganske naivt og katastrofalt at være svag i astral krigsførelse.
Mange mennesker ønsker ikke at lægge arbejdet i det og foretrækker at tro, at der er en Gud, der vil ordne ALT.
De siger, at ALT, hvad vi skal gøre, er at slappe af og se på.
Det er der, problemet ligger, der passer til disse dovne programmer.
De kildeløse, der straffer i det astrale, har ingen grænser for barmhjertighed.
De har en 100 % nådesløs natur.
De har ingen energikilde, som er kærlighedsenergien.
De er fulde af had, og faktisk elsker de at udtrykke deres had, da det er deres natur.
For at udtrykke kærlighed ville de handle uden for deres komfortzone og dermed dø, da matrixen straks ville afskære deres forsyning.
De dør så gennem jordiske sygdomme.
I astralriget er der ingen menneskelige kroppe, der får folk til at være bundet til en bestemt uniform og handle i henhold til nogen love.
Så når folk er svage, bliver de misbrugt nådesløst.
Folk er blevet løjet for, at der findes en Gud i himlen, som er barmhjertig.
Dette har forværret de svage og trængende menneskers situation i det astrale.
Forestil dig en person, der bruger sin tid på at stole på den barmhjertige Gud, som ikke eksisterer.
Det betyder, at denne person bliver fortæret, mens han lægger sine anstrengelser/energier i en ikke-eksisterende Gud.
At være magtfuld og forstå den astrale jargon er ikke en mulighed.
Det er faktisk obligatorisk, hvis nogen ønsker at have et godt liv her.
