Hver aften sad han og så hende danse blandt stjernerne, kun for hans skyld.
Hans hjerte længtes efter nattens dyrebare juvel … da han vidste, at han aldrig ville kunne røre hende, græd han.
Nat efter nat knuste hendes hjerte for ham, og hun rakte ud for at trøste ham.
Da hun ikke kunne nå ud til ham og holde ham, rev hun sig væk fra sin ærefulde plads i himlen og kastede sig ned på jorden.
Denne gang, da hun rakte ud efter ham, smilede han, mens hun tørrede hans tårer væk … og de dansede sammen …
united not divided…
Email: info[æd]danmarkvaagner[dot]dk
