Folk begyndte at tjene penge på biologiske idéer i 1977, da det blev muligt at patentere biologiske enheder eller biologiske teknikker.
Det var Budapest-kontrakten, som administreres af Verdensorganisationen for Intellektuel Ejendomsret (WIPO), der er en selvfinansierende organisation under FN, der var drivkraften bag dette.
I 1970’erne begyndte videnskabsfolk at patentere metoder til deres opfindelser, der involverede rekombinant DNA, som er DNA-molekyler, der dannes ved at kombinere genetisk materiale fra forskellige kilder.
Disse frembringer sekvenser, som ikke naturligt ville findes i genomet.
Laboratorieprocessen til fremstilling af rekombinant DNA kaldes molekylær kloning, hvor DNA’et replikeres i en levende celle.
Det kræver en kloningsvektor, dvs. et DNA-molekyle, der replikeres i en levende celle.
Kloningsvektorer siges at komme fra plasmider eller exosomer.
De repræsenterer små segmenter af DNA, der indeholder de genetiske signaler, der er nødvendige for replikation.
Molekylær kloning er den mest udbredte metode inden for genteknologi.
Denne teknik banede vejen for genetisk modificerede organismer (GMO’er), som er allestedsnærværende i dag.
Enhver organisme, der modtager rekombinante DNA-vektorer fremstillet ved molekylær kloning, er en GMO.
Biokemikerne Herbert Boyer og Stanley Cohen er krediteret for at have skabt den første GMO i 1973, da de angiveligt indsatte DNA fra en bakterie i en anden bakterie.
Dette blev betragtet som et gennembrud inden for genteknologi.
Patenter på levende organismer i fuld størrelse blev tilladt i 1980 efter en afgørelse fra Højesteret om en retssag mellem en gen-ingeniør fra General Electric og det amerikanske patentkontor.
Den pågældende GMO var en bakterie, der kunne optage råolie og rydde op efter olieudslip.
Det første GMO-forbrugerprodukt blev godkendt og introduceret i 1982.
Produktet bestod af genetisk modificerede E. coli-bakterier, der producerede humant insulin til diabetikere, også kendt som humulin.
Forskere har udviklet evnen til at isolere visse gener i fødevarer og indsætte dem i fødevareprodukter for angiveligt at “opnå ønskelige egenskaber som større udbytte og modstandsdygtighed over for infektioner”.
Denne teknik er blevet brugt i landbruget, og den har forgiftet hele verden.
