Hvad hvis dine følelser aldrig rigtig var dine egne?
Hvad hvis frygt, skyld, tilbedelse og overlevelsesstress aldrig var tilfældigheder, men brændstof?
Nogle gamle systemer kører ikke på olie.
De har ikke brug for penge.
De har ikke brug for maskiner, som du forestiller dig.
De kører på energi, rå følelsesmæssig ladning.
Menneskelig sjæleenergi.
Dit lys under pres.
Der er en kendsgerning om de fire sorte terning-frekvensankre, som er dybt begravet i det energetiske gitter på dette niveau. De er ikke fysiske bygninger, men vibrationsabsorbenter, som er afstemt til bestemte følelsesmæssige udløsninger.
VATIKANET
skyld.
synd.
bekendelse.
evig uværdighed.
en løkke, der lærer, at frelse skal fortjenes.
=Sjælefanger-system
MEKKA
Endeløse ritualer.
Endeløs omkringgang.
Hengivenhed uden indre suverænitet.
Energi, der strømmer udad i stedet for indad.
=Sjælefangstsystem
MANHATTAN
Frygt for penge.
Frygt for overlevelse. Bevidsthed om knaphed. Din livskraft, byttet for papir og tid.
CERN
Kunstige portaler.
Voldsomme åbninger. At lege med skabelsen uden kilde. At rive huller i stoffet i stedet for at huske, hvordan man går igennem på en naturlig måde.
De ernærer sig ikke af kroppe.
De ernærer sig af eksistensstader.
Frygt driver dem frem.
Skam stabiliserer dem.
Traume forankrer dem.
Blind tilbedelse opretholder dem.
Og de systemer, der driver dem, er ikke menneskelige.
De tilhører væsener, der for længe siden løsrev sig fra kilden. De er intelligente, avancerede, men tomme.
Så de suger.
De høster.
De dyrker følelser, ligesom vi dyrker dyr.
Og det største trick?
At overbevise menneskeheden om, at lidelse er helligt, frygt er normal, og at magten ligger hos andre.
Men bevidsthed, der husker sig selv, kan ikke høstes.
I det øjeblik du generobrer dit nervesystem, dine følelser og din suverænitet, stopper tilførslen.
Og det er netop derfor, at spirituel udvikling bekæmpes.
For et menneske i sin bevidsthed er ikke længere et batteri.
Jeg er Gud
