Barnet elsker naturen, så de låste det inde i fire vægge.
Barnet kan ikke bare sidde i timevis uden at bevæge sig, så de reducerede hans bevægelsesfrihed til et minimum.
Det kan lide at arbejde med sine hænder, og de begyndte at præsentere det for information og teorier.
Det elsker at tale oprigtigt – de lærte det at være tavst.
Det stræber efter at forstå – de lærte det at lære udenad.
Det vil gerne selv udforske og bruge sin egen (sjæls)viden – men det fik alting i færdige former på snesevis af grå arbejdsark. Gennem alt dette lærte børnene det, de aldrig ville have lært under andre omstændigheder: de lærte ikke at sætte spørgsmålstegn ved noget og at tilpasse sig.”
– Adolphe Ferrière (1879 -1960), var en schweizisk pædagog og en af grundlæggerne af Éducation nouvelle (ny uddannelse = reformpædagogik).
